JFM Lyd satser på fodbold men ikke live audio

Søren Bygbjerg.

JFM (Jysk Fynske Medier) forlænger sin tv-rettighedsaftale til 2. og 3. divisions fodbold med fire år.

”Vi har indgået en ny stor rettighedsaftale med Divisionsforeningen, så vi kan vise fodbold fra de to rækker frem til 2030,” skriver direktør Søren Bygbjerg, JFM Lyd, på LinkedIn.

Det er selvsagt tv-rettigheder, men i JFM Lyd følger man sportssatsningen op med et udvidet udvalg af podcasts:

”Vi har lige nu seks forskellige fodbold-podcasts, som vores dagblade producerer, foruden podcasts om håndbold, ishockey og Padel. Vores største titel er klart ’Det hvide snit’, produceret af Århus Stiftstidende,” skriver Søren Bygbjerg.

JFM har dog ikke rettigheder til at producere live dækning af kampe i 2. og 3 division eller f.eks. sende reportage omkring kampene på koncernens radiostationer, Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg.

”Sport samler vi i JFMs univers ’Direktesport’, på Podcast og i dagblades redaktionelle dækning,” siger Søren Bygbjerg til Radionyt.

Radionytt ansvarar inte för externt länkat innehåll.

Share